Serviceleder - EL

Brænder du for at levere et godt stykke arbejde og skabe værdi for kunderne gennem høj faglighed, god ledelse, sublim service og struktureret opfølgning? Vil du være med til at tegne den fremtidige servicestrategi, og har du den nødvendige pondus og positive indstilling til at samarbejde på tværs? Så er du muligvis den, vi søger.

AC A/S vokser markant, hvorfor TornbjergSchou på deres vegne søger en Serviceleder til El-afdelingen. En Serviceleder der både skal tegne afdelingen ud af til og tage del i det tværfaglige samarbejde. Stillingen er en nøglerolle i virksomhedens fortsatte udvikling, hvorfor der stilles store krav til el-teknisk kompetence, god ledelse, din evne til at prioritere og eksekvere samt en forståelse for virksomhedens samlede værdikæde.

Stillingen er en opmanding af den nuværende organisation, og du vil få stor mulighed for at præge din egen hverdag og udvikling.

AC er etableret i 1998. Firmaet beskæftiger ca. 60 medarbejdere og har hovedkontor på Bellevuevej 1 i Vejle samt lokalafdeling på Sydkrogen 10 i Jelling.

Forretningsgrundlaget hviler på at kunne levere alle former for tekniske installationer, samt at kunne tilbyde faglig kompetent rådgivning, serviceydelser og produkter, der til enhver tid er på forkant med nutidens standarder og fremtidens intelligente og miljørigtige løsningsmuligheder.

Der lægges afgørende vægt på, altid, at optræde som en professionel servicevirksomhed og med effektivitet, tillid og troværdighed som overordnede kendetegn.

Du kan læse mere om AC A/S på www.ac-as.dk

Jobbeskrivelse:

Med udgangspunkt fra afdelingens adresse i Vejle og med reference til virksomhedens indehaver får du medansvaret for at drive og videreudvikle serviceafdelingen og dets kompetente medarbejdere – herunder at sikre et kontinuerligt fokus på forbedringer af både processer, kompetencer og lønsomhed.

Rollen som Serviceleder er for dig, der trives med ansvar og indflydelse, spændende udfordringer og drives af kontinuerlig udvikling og forbedring - så har du mod til at sætte dit eget præg på jobbet og dine egne muligheder, er denne stilling den helt rette for dig.
Dine primære opgaver bliver:

Ledelse af timelønnede elektrikere
  • Projektledelse på mindre projekter
  • Kalkulation af tilbud og forhandling af kontrakter
  • Dialog med potentielle kunder, som er både privatkunder og erhvervskunder - herunder rådgivende ingeniører, entreprenører og offentlige institutioner
  • Opfølgning på tilbud og kundeoplevelser
Din baggrund:

Du er forretningsorienteret og kommunikerer klart og tydeligt både internt som ved kunderne, ligesom du formår at inspirere og engagere med en professionel, imødekommende og energisk tilgang til arbejdsopgaverne.  

Du er uddannet elektriker og har en overbygning som kan være el-installatør, el-ingeniør, maskinmester eller lignende.

Derudover forventer vi følgende:
  • Du er faglig el-teknisk dygtig
  • Du er en dygtig leder med erfaring fra lignende stilling
  • Du er selvkørende og trives med ansvar og udvikling
  • Du er kundeorienteret og kan kommunikere på forskellige niveauer
  • Du er initiativrig og venter ikke på, at opgaverne kommer til dig
  • Du er struktureret og arbejder procesorienteret
  • Du er handlekraftig og løsningsorienteret
AC A/S tilbyder:

Du bliver en del af en velrenommeret solid virksomhed, hvor kompetencer er i højsædet og løsningerne er kendt for deres kvalitet. Du tilbydes et job med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, hvor du vil få stor mulighed for at præge din egen hverdag og fremtidige udvikling.

TornbjergSchou arbejder på at besætte jobbet hurtigst muligt, hvorfor der ingen ansøgningsfrist er. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Helene Tornbjerg eller Frank Richard Schou
på telefon +45 40 60 71 00.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Helene Tornbjerg +45 40 60 71 00
Frank Richard Schou +45 40 60 71 00
Arbejdssted:
Bellevuevej 1 7100 Vejle
Jobagent: Opret jobagent
TornbjergSchou ApS
Roms Hule 8, 3. sal, DK-7100 Vejle
CVR 36088567
Telefon +45 4060 7100